Fælleshuset ”Fiskerhuset” 

Historie
I 1947 og de følgende år byggede fiskerne de første karakteristiske træhuse på stejlepladsen (der blev anvendt til tørre- og oplagsplads for åle vod, ruser og sildegarn). I 2007 genopførte frivillige Sundstrupborgere et fiskerhus på et oprindeligt fundament fra et gammelt fiskerhus. Fælleshuset tjener som samlingssted for byen og de mange aktiviteter samt ramme om en fortælling om det lokale fiskerliv. I Fiskerhuset er der udstillet en række ældre fangstredskaber, andet udstyr og historiske avisudklip vedrørende byen. Sundstrup Borgerforening ejer? og administrerer fælleshuset.
 Aktiviteter
Fælleshuset fungerer som byens samlingspunkt og ramme om byens traditioner. I fælleshuset foregår der en lang række aktiviteter fra yoga til fejring af runde fødselsdage. Der er også: Strikkecafe – lokale beboere er velkomne en gang om måneden til strik, snak og kaffe med kage. Fællesspisninger - afholdes en gang om måneden kl. 17.30-19.00. Beboerne skiftes til at lave mad. En ret koster 20 kr. for voksne og 10 kr. for børn. Alle beboere i Sundstrup er velkomne. Alle byens borgere er herudover velkomne til storskærmsarrangementer (fodbold o. lign.), sensommerfest, den årlige generalforsamling, skt. Hans bål, og julearrangement og affaldsindsamlingsdag. Udover de ”åbne” arrangementer afholdes der en lang række møder med begrænset deltagerkreds: Børneklubben, bestyrelsesmøder, havnefornyelsesarbejdsgruppen, arrangementer i regi af Fjordklyngen og mange flere. 

Fælleshuset kan bookes til sådanne arrangementer og møder hos Tove Kjølhede, Sundvej 31, Tlf. 29441677, mail? 

Udlejning 
Alle medlemmer af Sundstrup borgerforening kan leje fælleshuset. Huset rummer plads til max. 50 personer samt bestik, tallerkner og glas til 50 personer. 

Pris
700 kr. inkl. el for en hel dag. Såfremt fælleshuset er ledigt, kan forberedelse og oprydning ske dagen før henholdsvis dagen efter arrangementet uden beregning. Lejer skal selv sørge for oprydning og rengøring efter brug. Erhvervsaftenmøder: 350 kr. inkl. el. Regler og retningslinjer for brug af fælleshuset vil blive sendt på mail, når man lejer huset.